Fællesmad i et moderne bofællesskab har mange positive aspekter, der rækker ud over blot at få et måltid mad. Først og fremmest skaber det stærkere sociale bånd og gør hverdagen lettere - win win.

Når folk samles om et måltid, opstår der naturligt samtaler og samvær, som kan føre til en følelse af fællesskab og tilhørsforhold. Det er en lejlighed til at lære hinanden bedre at kende, dele erfaringer og opbygge venskaber.

Desuden kan fællesmad være med til at lette hverdagen. Når flere skiftes til at lave mad, sparer man tid og energi i forhold til selv at skulle tilberede måltider dagligt. I et moderne bofællesskab som Vilde Tider, vil man måske skulle være på madholdet en gang om måneden. Det kan også være økonomisk fordelagtigt, da fælles indkøb ofte reducerer omkostningerne pr. person. Samtidig kan man få mulighed for at smage forskellige typer retter, som man måske ikke selv ville have lavet, hvilket kan berige ens kulinariske oplevelser.

Endelig er der en bæredygtighedsvinkel: Fællesspisning mindsker madspild, da man nemmere kan planlægge mængderne af mad, og man kan dele ressourcer som el og vand, når man laver mad til flere på én gang.
Der lægges op til at der i Bofællesskabet Vilde Tider vil være fællesmad op til fire gange om ugen, og at der er mulighed for at tage maden med hjem hvis det passer bedre ind i familiens rutiner.
Alt i alt styrker fællesmad og fællesspisning både de sociale, praktiske og bæredygtige elementer i bofællesskaber.

Fælleshuset er hjertet i mange bofællesskaber, en social hub der binder beboerne sammen og giver mulighed for et væld af aktiviteter. Det er mere end bare et fysisk rum; det er en forlængelse af ens eget hjem, hvor man kan fejre, skabe minder og udvikle venskaber.

Ud over at fælleshuset fungerer som rammen om den regelmæssige fællesmad, åbner det at have et så stort hus til sin rådighed op for et væld af muligheder - både i fællesskabet og for den enkelte familie. Her er der både værelser til overnattende gæster, mulighed for spontan græskarudskæring, rum til fester, ølbrygningsklubber og brætspilsaftenener.
Her har bofællesskabets børn og voksne mulighed for at øve med deres band, der er plads til at mødes ugentligt i et fælles afrokor, eller måske inviterer bofællesskabet indenfor til litteraturcafe eller strikkeklub for alle nærmiljøets interesserede.

Kort sagt, et fælleshus er en investering i fællesskabet. Det er et sted, hvor man kan skabe minder, udvikle venskaber og føle sig hjemme. Det er et rum, der ud over at være en forlængelse af ens egen bolig, giver mulighed for at være sammen, dele oplevelser og styrke båndene mellem beboerne i et bofællesskab.

Med mange hænder og en fælles vision kan man opbygge imponerende køkkenhaver, frugtplantager og måske endda små skovhaver. Det er nemmere at blive selvforsynende i et bofællesskab, fordi fælles arbejdskraft, delt viden, større arealer, fælles mål og delte ressourcer gør det muligt at opnå mere og bedre resultater.

Fordelene ved at være selvforsynet er mange. Man får sundere mad uden sprøjtemidler og kunstige gødninger, kan nyde smagfulde råvarer lige fra haven, spare penge på indkøbsregningen, bidrage til et mere bæredygtigt samfund og styrke fællesskabet.

Inspiration til en selvforsynet have kan findes i form af køkkenhaver med et bredt udvalg af grøntsager, urter og krydderier, frugtplantager med frugttræer og bærbuske, skovhaver med spiselige træer og buske, drivhuse til at forlænge sæsonen og komposter til at genanvende haveaffald og køkkenaffald.

Dyr er godt for både trivsel, velvære og forbundethed med naturen omkring os. Når flere husstande deler et fælles område, åbner det op for muligheden for at have en bred vifte af dyr, og et bofællesskab kan blive et paradis for både mennesker og dyr.

For børn og voksne er det at vokse op og leve med dyr en uvurderlig oplevelse. Børn lærer om livets cyklus, ansvarlighed og empati. At fodre en høne, kæle med en kanin eller hjælpe til med at mælke en ged giver børn en dyb forståelse for, hvor maden kommer fra. De lærer om naturens rytmer og får en stærkere forbindelse til den verden, de lever i.

Når man har dyr i et bofællesskab, skabes der også en mere levende og dynamisk atmosfære. Fra høns og kaniner til geder og måske endda et par heste og nogle bier, kan dyrene blive en integreret del af fællesskabet.
Dyrene tilføjer en ekstra dimension til det sociale liv og giver anledning til mange sjove og lærerige aktiviteter.

Børn kan lære at ride på ponyer, voksne kan bage brød med hjemmeavlede æg, og fællesskabet kan samles til en hyggelig aften med hjemmeproduceret honning. Geder kan hjælpe med at holde græsset nede, høns kan spise madaffald og bier kan bestøve haven. På den måde bidrager dyrene til et mere bæredygtigt og selvforsynende fællesskab.

Den åbne udadvendte arkitektur i bofællesskabet og de store fællesarealer styrker mødet mellem børn og deres leg, og er med til at understøtte den sprudlende barndom fyldt med spræl, grin og nære venskaber.

Det giver sig selv at mange børn der bor tæt på hinanden øger muligheden for legekammerater og at knytte stærke livslange bånd allerede fra barnsben. I modsætningen til et traditionelt villakvarter der som udgangspunkt lukker sig om sig selv med høje hække og de samme faciliteter i alle haver, er bofællesskabet kendetegnet ved at boligerne åbner sig op ud mod hinanden og at man på fællesarealerne opbygger steder og områder hvor man er fælles om leg, liv og spræl.

Muligheden for et eventyrligt område for børn og leg, bliver ligeledes understøttet af fællesskabets samlede resourcer og viden. Når mange mennesker arbejder sammen om et fælles mål, bliver det nemmere at realisere store projekter. På den måde kan det pludselig være en del en overkommeligt med både en naturlegeplads, 3 trampoliner, en svævebane, et udsigtstårn, gynger, en kæmpe sandkasse, osv osv.